CO2 mål kræver gentænkning af bæredygtige indkøb

Præsentation

Finn E. Olsen, stifter af Victoria Concepts, skriver gerne, og gerne med en spids pen, når offentlige indkøb og udbud ikke hviler på forretningsmæssig sund fornuft.

Læs mere om Finn E. Olsen

Staten indkøber varer og tjenesteydelser for omkring 370 milliarder kroner om året, til forsyning og forandring af statens organisation og ydelser. Disse varer og tjenesteydelser medfører i sig selv en betragtelig udledning af drivhusgasser, dvs. CO2, metan og lattergas, målt i et livscyklusperspektiv fra råstofudvinding til genbrug/deponering/afbrænding.

Klimalovens krav om 70% reduktion af drivhusgasser frem til 2030, vil betyde en radikal påvirkning af den offentlige sektors organisation, ydelser og tilhørende indkøb.

Bemærk at klimaloven ensidigt adresserer årsagerne til klimaforandringerne og ikke konsekvenserne af klimaforandringerne i modsætning til FN’s verdensmål om klimaindsats. Med klimaloven er der etableret en overligger som alle skal rette ind efter, hvis der opstår konflikter imellem de forskelligartede verdensmål.

En 70% reduktion af drivhusgasudledningen kan ikke indfries med skærpede krav til eksisterende løsninger. For at opnå 70% må der tænkes i alternative og helt nye løsninger for opfyldelse af statens behov. F.eks. at erstatte betonbyggeri med træbyggeri, udskifte varme og kølesystemer i offentlige bygninger til mindre klimabelastende systemer, radikalt ændre indkøb som medfører høj udledning af drivhusgasser til alternative løsninger.

I hvilken grad offentlige institutioner og -indkøb skal bidrage til opfyldelsen af klimaloven er naturligvis en politisk sag, men det offentlige har en klar forpligtelse til at vise vejen, og kan ikke overlade det til erhvervslivet og civilsamfundet alene, at løse problemet.

Handlepligten
Konsekvensen af klimalovens handlepligt bliver, at der i princippet bliver lagt et budget eller kvote for statens udledning af drivhusgasser, helt på linje med finansloven og økonomien. En kvote som løbende bliver reduceret for at nå 70% reduktionen i 2030.

Konsekvensen af dette er, at der for velfærdsydelser og tilhørende indkøb som udleder mere drivhusgas end budgetteret, skal der kompenseres for, andre steder.

Med klimaloven bliver alle offentlige indkøb således forbundet.

Indkøb indgår i en større sammenhæng
Da et indkøb ikke står alene, men bidrager til at forsyne eller forandre velfærdsydelserne, bliver regnestykket mere kompliceret. Et indkøb som medfører en forøget udledning af drivhusgasser, giver god mening, hvis det bidrager til at klimabelastning i velfærdsydelsen, i sin helhed, mindskes med mere.

Helt analogt med energisektoren bliver det nødvendigt at udvikle den offentlige velfærdsproduktion så den bliver langt mindre klimabelastende. Og her får indkøb en ny væsentlig rolle med at bidrage til forretningsudvikling og innovation, ud fra en forståelse af indkøbstekniker, herunder funktionsudbud.

 

Dilemmaerne står i kø
Med klimaloven vil der helt naturlig opstå dilemmaer om prioritering af forskelligartede krav. Hvordan beslutter man om indkøb, hvis f.eks.:

  • afbrænding af en vare udleder mindre drivhusgasser end genbrug af varen?
  • lokalt indkøb med det formål at reducere transporten, medfører fattigdom andre steder i verden?
  • udskiftning af en offentlig bilpark med el-biler og opstilling af ladestandere, medfører store kortsigtede økonomiske, miljø- og klimamæssige omkostninger mod en forventet senere reduktion af drivhusgasser?

Udvikling mod det bæredygtige indkøb
Som jeg beskrev i min blog den 20. december i Udbudsmedia mener jeg, at kernen i det bæredygtige indkøb er at beslutte om den værdi en løsning bidrager med til statens opgaver kan begrunde de ”omkostninger” der er forbundet med fremstilling, levering, drift og vedligeholdelse og udfasning af løsningen. Omkostninger skal her forstås bredt som økonomiske-, sociale-, klimamæssige-, miljømæssige omkostninger.

Med klimaloven kommer der et særligt fokus på drivhusgasser, herunder valg af løsninger som sammen med økonomien giver det laveste klimaaftryk.

Ingen indkøber vil, og med rette, være i stand til at forstå og stille krav til drivhusgasudledning for et produkts livscyklus (LCA), da det vil forudsætte et nøje kendskab til produktets faser fra råstof til udfasning. Kun leverandøren har den indsigt og ofte kun i begrænset omfang.

Klimaloven forudsætter et tæt og tillidsfuldt samarbejde med leverandørerne og udvikling af dialog og indkøbsteknikker, hvor løsninger for opfyldelse af behov, drivhusgasudledning og økonomi er de primære konkurrenceparametre. Nu er det ikke længere det billigste tilbud som vinder, men det tilbud som er medfører den største reduktion af drivhusgasser og er billigst.

Medfører klimaloven, at drivhusgasreduktionen vejer tungest?

Fra mit arbejde med bæredygtige indkøb har jeg identificeret en række andre områder som bør udvikles for at opnå det gode bæredygtige indkøb.

Klimaloven medfører således store og spændende udfordringer for den offentlige sektor og det offentlige indkøb, for udover at være en lov, er reduktionen af drivhusgasser én af de væsentligste faktorer for at sikre et Danmark og verden, hvor ”fremtidige generationer får mindst samme muligheder som nuværende generationer”.

Finn Olsen, Victoria Concepts

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap