Energiplan 2034: Massive krav til infrastruktur

Udfordringerne står i kø! Kan Energinet nå sine mål? Danmark står overfor en af de største udfordringer i moderniseringen af energisystemet. Ifølge Energinets seneste redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024 er målet for 2034, at afbruddene i elforsyningen ikke må overstige 36 minutter årligt – svarende til 99,993 % oppetid. For at nå dette mål kræves massive investeringer, både i fysisk infrastruktur og i digitale løsninger. Men har vi de økonomiske midler, de nødvendige kompetencer og evnen til at implementere løsningerne hurtigt nok?

ØKONOMI: Har vi midlerne til at sikre fremtidens IT-sikkerhed og digitalisering? De nødvendige digitale investeringer for at modernisere energisystemet er enorme. IT-sikkerheden skal opgraderes til at modstå stadigt mere sofistikerede cyber trusler, samtidig med at der skal investeres i intelligente energiløsninger som smart grids, energilagring og effektiv net styring. Den grønne omstilling lægger yderligere pres på økonomien med krav om investeringer i både infrastruktur og teknologi.

Men i en økonomi præget af inflation, geopolitisk usikkerhed, høje energipriser og et eksisterende investeringsbehov i elnettet er det tvivlsomt, om vi har de nødvendige ressourcer. Hvis ikke, risikerer vi forsinkelser eller manglende gennemførelse af IT-sikkerhedsforbedringer og digitale løsninger i det nødvendige omfang. Tiden arbejder imod os – de økonomiske udfordringer bliver kun mere komplekse, jo længere vi venter med at handle.

KOMPETENCER: Er vi parate med de rette færdigheder? En af de største barrierer for en stabil og digitalt sikker elforsyning er manglen på kvalificeret arbejdskraft. De teknologier, der skal til for at digitalisere energisystemet, kræver højtspecialiserede færdigheder. Vi har brug for eksperter indenfor både IT-sikkerhed, netværksteknologi og grøn energi. Men er vi klar til at uddanne og opkvalificere tilstrækkeligt mange fagfolk hurtigt nok?

Den teknologiske udvikling kræver et markant løft i både antal og kompetence hos arbejdsstyrken. Vi ser allerede et globalt kapacitetsproblem indenfor uddannelse af IT-sikkerhedsspecialister, og spørgsmålet er, om vi kan opkvalificere vores arbejdsstyrke hurtigt nok til at følge med den hastige digitale udvikling. Før vi ved af det, kan vi stå uden den nødvendige arbejdskraft, og så er det for sent at indhente forsinkelsen.

IMPLEMENTERING: Kan vi få løsningerne hurtigt nok på plads? Selv med de rette økonomiske midler og kvalificerede medarbejdere er der stadig den store udfordring at implementere løsningerne hurtigt nok. De nødvendige digitale systemer og teknologier kræver et effektivt samarbejde mellem både offentlige og private aktører. Der er ikke tid til langsomme beslutningsprocesser eller administrative forsinkelser, hvis vi skal holde trit med den hastige udvikling i energiforbruget og klimamålene.

Historisk har store infrastrukturprojekter ofte været forbundet med forsinkelser og budgetoverskridelser. Hvis vi skal sikre en stabil og sikker elforsyning, kræver det, at vi kan handle hurtigt og effektivt. Hver forsinkelse gør opgaven vanskeligere og dyrere – vi skal implementere løsningerne nu, før det er for sent.

Er vi klar til fremtiden?

Ambitionerne er der, men spørgsmålet er, om vi har de nødvendige ressourcer, kompetencer og evnen til at implementere løsningerne effektivt. Økonomisk set er situationen udfordrende, og det er uklart, om vi kan finde de nødvendige midler uden at gå på kompromis med andre samfundsbehov. Kompetencemæssigt kræver det en markant opkvalificering af arbejdsstyrken, og selvom vi har både økonomi og færdigheder, er det stadig usikkert, om vi kan implementere løsningerne hurtigt nok.

Vi står ved en skillevej, hvor vi er nødt til at balancere de økonomiske begrænsninger, udvikle den nødvendige arbejdsstyrke og sikre hurtig implementering af de digitale løsninger. Jo længere vi venter med at tage beslutningerne, desto sværere og dyrere vil det blive at nå vores mål. Hvis vi ikke løser disse udfordringer nu, risikerer vi at misse målet om en stabil og digitalt sikker elforsyning i 2034.

Så der bør findes både klare og skudsikre svar på spørgsmålet: “Er vi klar til fremtiden?”  – hvis ikke vi handler hurtigt og realistisk, bliver det en udfordring at sikre en bæredygtig og sikker energifremtid.