En bæredygtig organisation køber ikke en lerovn i Kenya –

Præsentation

Christian Terkelsen skriver om bæredygtige organisationer, organisering og ledelse på UdbudsMedia.dk

Læs mere om Christian Terkelsen

Den starter med at tage lokalt ansvar for bæredygtighed

Politikens afdækning af bl.a. de såkaldte klimakompenserende lerovne, hvor danske virksomheder har købt lerovne til fattige i Kenya mod til gengæld at kunne bruge noget af den reducerende CO2 til bl.a. ”grønne” hjemmesider, viser med al tydelighed, at nemme løsninger oftest er for gode til at være sande.

Så hvis nogen prøver at bilde dig og din virksomhed ind, at I blot ved at købe et produkt eller indgå en aftale, hvor jeres eneste ansvar er at overføre penge til en mellemmand, hvorefter I kan fortsætte med jeres nuværende forretningsmodel med god grøn samvittighed, så bør I sige pænt nej tak!

I jagten på det perfekte oplæg til næste måneds CEO bæredygtighedskonference, bliver alt for mange topledere fristet af aktører, der lover CO2 kompenserende indsatser i 3. verdenslande til gavn for både klimaet og de fattige. Bare tanken om, hvor opsigtsvækkende den nye ”sustainability-silde” vil se ud fra scenen, kan friste mange.

Jeg kalder det ”transaktionsbæredygtighed”, fordi præmissen grundlæggende er, at vi, grundet velstand, køber en aktivitet, der skal legitimere, at vi kan forsætte vores almindelige adfærd med grøn samvittighed. Flyafgifter skal gøre det ok, at vi flyver, lerovne i Kenya skal gøre det okay, at vi udvikler og driver en ny hjemmeside, og køb af CO2 kvoter i Ungarn skal gøre det helt ok at forurene.

Jeg er langt fra ekspert i CO2 kompenserende indsatser, men jeg hæfter mig bare ved den store

uigennemskuelighed, der er omkring, hvem der egentlig profiterer af de her klimakompenserende systemer, som ingen rigtig kan forklare – herunder hvad den egentlige indvirkning på den globale bæredygtighed er?

Hvis din første bæredygtighedsstrategi i din virksomhed gælder om at købe en ydelse, der klimakompenserer for jeres nuværende forretningsmodel, så har I ikke forstået, hvad FN’s verdensmål går ud på.

Danmark er med vores forbrugs- og produktionsadfærd én af verdens største forbrugere af jordens knappe ressourcer. Faktisk bruger vi så mange ressourcer i Danmark, at hvis hele jordens befolkning levede som os, så ville det kræve 4 eller 5 jordkloder. Så FN’s verdensmål handler bestemt om CO2 udledning – men de handler også om meget andet.

Novo, Grundfos og Ørsted er alle godt i gang med fantastiske tiltag inden for bæredygtighed, men for en lille eller mellemstor virksomhed, er man nødt til at finde ud af, hvilke udfordringer man kan gøre noget ved lokalt.

Så inden I køber en CO2 kompenserende lerovn i Kenya, som en del af jeres første bæredygtighedsstrategi, vil jeg anbefale jer se på nogle af de lokale udfordringer, hvor I har en stor indflydelse, og hvor I kan gennemskue jeres kædeansvar.

Det kan være alt lige fra nedbringelse af jeres samlede plastikforbrug, sikring af ligeløn blandt køn i jeres virksomhed, ændringer i jeres produktionskæder, der nedbringer jeres ressourcebehov i hele produktionskæden. Det kan også være en aktiv indsats til at få flere kvinder ind i jeres ledelse eller indsatser, der giver personer med særlige udfordringer adgang til jobs i jeres virksomhed. Det handler FN’s verdensmål nemlig også om.

FN’s Verdensmål minder os om, at vi sammen skal skabe en mere bæredygtig verden – men for langt de fleste af os, starter det ansvar med, at vi tager lokalt ansvar – og med aktiviteter, som vi kan forstå.

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap