AI i kommunerne: Fra Muligheder til Udfordringer – Åbenhed, Forvaltning og Datasikkerhed på Spil

Af Jesper Bo Seidler

AI er på vej til at blive en integreret del af den offentlige sektor. Kommunerne har allerede sat gang i flere AI-initiativer – og ifølge KL’s AI-landkort er der nu 147 projekter i gang, hvilket vidner om en enorm interesse for at udnytte teknologiens potentiale. Fra chatbots og automatiserede systemer til flådeoptimering og borgerforløb, AI er på vej til at omforme velfærdstjenesterne.

Men selvom vi ser et væld af positive initiativer, er der flere kritiske perspektiver, vi må tage med i betragtning, hvis vi virkelig ønsker, at AI skal kunne skabe langsigtet værdi for både borgere og medarbejdere. Udfordringerne ligger ikke kun i teknologiens muligheder – de ligger også i de strukturer og begrænsninger, der kan forhindre en effektiv og bæredygtig implementering.

Åbenhed og Samarbejde: Nøglen til Succes
For at AI kan leve op til sit potentiale i offentlig velfærd, kræver det åbenhed. Åbenhed i både samarbejdet mellem kommunerne og i dialogen med leverandørerne, som sidder inde med den teknologiske viden og forståelse for systemernes muligheder og begrænsninger. Men her er det vigtigt at understrege en alvorlig fare: Hvis vi bygger “voldsmure” omkring samarbejdet og ikke sikrer, at alle relevante aktører er inkluderet tidligt nok i processen, risikerer vi at udvikle løsninger, der ikke rammer de reelle behov eller er tilpasset den eksisterende infrastruktur.

Det er klart, at leverandørerne ikke kun skal være en “sidelinespiller” i AI-projekter, men en aktiv deltager fra starten. Uden deres input om systemernes teknologiske muligheder og begrænsninger risikerer vi at stå med løsninger, der ikke kan integreres ordentligt i de eksisterende systemer. Dette kræver en åben og dynamisk dialog – en, der giver plads til forskellige aktører og deres ekspertise.

Forvaltningsmæssige og Datasikkerhedsmæssige Udfordringer
Samtidig ser vi tydeligt, at den offentlige sektor står overfor både forvaltningsmæssige og datasikkerhedsmæssige udfordringer, der kan hindre en succesfuld implementering af AI. Forvaltningen af AI-løsninger er ikke uden risici. Der er en reel bekymring for, hvordan beslutningstagning bliver automatiseret og de juridiske og etiske rammer, der skal sikre, at borgernes rettigheder bliver respekteret.

Desuden er datasikkerheden en helt central problemstilling. AI’s potentiale er i høj grad afhængig af data, og for at AI kan bruges effektivt i velfærden, er det nødvendigt, at vi har pålidelige, sikre og lovgivningsmæssigt forsvarlige måder at indsamle, opbevare og dele data på. Uden den rette datasikkerhed risikerer vi at udsætte borgerne for brud på privatlivets fred eller udnyttelse af data på en måde, der underminerer tilliden til systemet.

AI-kompasset: Et Krydspres mellem Ambitioner og Realiteter
KL’s AI-kompas viser en lovende udvikling med 147 igangværende projekter, men samtidig skal vi anerkende, at vi er langt fra at have løst de strukturelle og praktiske udfordringer. Det er ikke nok at lancere AI-løsninger – vi skal sikre, at disse løsninger ikke kun er teknisk solide, men også forvaltningsmæssigt ansvarlige og datasikkerhedsmæssigt forsvarlige. Der skal arbejdes med et rammeværk, der skaber en balance mellem innovation og beskyttelse af borgernes rettigheder.

Hvordan undgår vi at bygge mure?
For at komme disse udfordringer til livs skal vi sikre, at AI-projekterne er åbne for læring og justering undervejs. Det betyder, at vi ikke kun skal tale om implementering af teknologi, men også om, hvordan vi løbende tilpasser de forvaltningsmæssige rammer og datasikkerhedspraksis. Vi skal sikre, at data er tilgængelige og struktureret på tværs af systemer, så AI kan skabe værdi uden at støde på barrierer, der stammer fra siloer i både organisation og lovgivning.

Afslutning: En Åben, Ansvarlig og Samarbejdsdrevet Fremtid
AI har et enormt potentiale for at transformere velfærden, men det kræver, at vi går ind i denne rejse med åbne øjne. Vi skal være opmærksomme på de teknologiske muligheder, men også på de barrierer, der kan opstå, hvis vi ikke inddrager alle relevante aktører fra starten. Samtidig skal vi tage ansvar for de forvaltningsmæssige og datasikkerhedsmæssige aspekter, der kan sikre, at AI ikke kun er effektivt, men også etisk og lovgivningsmæssigt forsvarligt.

Hvis vi kan finde den rette balance, kan vi skabe en datadrevet fremtid, der forbedrer velfærden for alle borgere.